USA 2018 september/oktober

Dag 1 - Rejsen til Amerika Det er en lang rejse, men det gør ikke noget for vi ved hvad der venter foran os. Afgang fra Billund til London og derfra videre til San Francisco i den store Airbus A380 flyvemaskine. I biludlejningen i San francisco lufthavn kunne vi vælge mellem en Nissan eller en Chevrolet Tahoe V8. Vi har selv et par Nissan’er så valget gik naturligvis på Tahoe, en fantastisk luksusbil i størrelse Tank. Første nat var downtown San Francisco og hotellet lå lige ved siden af vores favorit diner, Dennys, hvor vi snuppede en burger inden vi gik i seng.

Dag 2 - San Francisco Først på tur rundt i Chinatown, derefter med den gamle Cablecar ned til havneområdet hvor vi gik en lang tur. De klassiske kabeltrukne sporvogne er San Franciscos stolthed, og de har kravlet op og ned ad de stejle gader i San Francisco siden 1873. I dag findes der tre forskellige linjer i San Francisco, som mest af alt kører til ære for turisterne. Frokost på Bubba Gump restauranten. Efter en tur over Golden Gate Bridge gik turen mod syd på Highway 1 mod byen Monterey hvor vi har 3 overnatninger.

Dag 3 - Monterey I dag har vi besøgt Monterey, som er en af de få byer i USA der er så velbeskrevne i amerikansk litteratur. Flere af John Steinbecks bøger udspiller sig i eller omkring byen, der tidligere var kendt for sine mange fiske- og konservesfabrikker. I dag er de gamle industribygninger langs havnefronten bygget om til lækre restauranter, butikker og gallerier, og det berømte Monterey Bay Aquarium ligger også i en tidligere fiskefabrik. Vi var meget imponerende over Monterey Bay Aquarium, som med sine gigantiske akvarier giver et unikt indblik i Stillehavskystens mange fisk og havdyr – ikke mindst søløver og sæler. Vi har bl.a. set kæmpe røde gopler som har et meget giftigt sting, men rapporter om menneskelige dødsfald er få. Den røde goples” klokke” kan nå ca. 2,4 m i diameter, og dens tråde kan vokse til mere end 100 fod (30,5 m) lang. Det gør den til det længste dyr i verden.

Dag 4 - 17 Mile Drive & Point Lobos I dag tog vi på udflugt til den berømte rute, 17 Mile Drive, det er de riges kvarter så det koster selvfølgelig 10 dollar at få lov til at køre ind. Den ene millionærvilla efter den anden ligger som perler på en snor på kystvejen langs Montereybugten. Med en fantastisk udsigt over Stillehavet er 17 Mile Drive en af Californiens mest eksklusive områder. Hertil kommer det lækre, milde klima og de mange golfbaner, hvor stenrige beboere og kendisser svinger golfkøllen. Mod syd støder ruten op til byen Carmel hvor Clint Eastwood var borgmester fra 1986 til 1988. Her hoppede vi af ruten og spiste frokost inden turen gik videre mod State parken Point Lobos. Parken ligger små 5 km syd for Carmel på sydsiden af Monterey halvøen og er en fantastisk naturoplevelse. Man går rundt på stier helt ude på kanten af klipperne, men det giver mulighed for at opleve den fantastiske natur på tæt hånd.

Dag 5 - Hearst Castle En af de største seværdigheder på Highway 1 er Hearst Castle, som ligger i San Simeon. Slottet er enormt stort kompleks som indeholder 144 værelser, heraf 56 soveværelser og 61 badeværelser. Det var aviskongen William Randolph Hearst, der i 1919 tog det første spadestik til sit drømmeslot, der skulle ligge så tilpas afsides, at han ikke umiddelbart blev forstyrret. Valget faldt på San Simeon-højderne godt tilbagetrukket fra kysten, men med en pragtfuld udsigt ud over Stillehavet. Inspirationen til byggeriet kom fra Middelhavsområdet, og det var Hearst’s vision at stedet skulle lede tankerne han på en bjerglandsby i Middelhavsområdet. Selve hovedbygningen er derfor udformet som en katedral omgivet af mindre bygninger – landsbyens huse – ligeledes bygget i Middelhavsstil. Den kvindelige arkitekt, der stod for at gøre Hearst’s drømme til virkelighed, hed Julia Morgan. William Randolph Hearst var en ufattelig rig mand, og han fortsatte byggeriet af sit drømmeslot helt frem til 1947 – uden nogen sinde at blive færdig. Rygtet vil fx vide, at en af de tre udendørs swimmingpools blev ombygget hele tre gange, fordi Hearst ikke i første omgang var tilfreds med formen på poolen. Hearst Castle var op igennem 1920’erne og 30’erne omdrejningspunkt for en lang række store fester for den kulturelle og politiske elite i USA og den øvrige verden. Mange af stumfilmens stjerner, bl.a. Charlie Chaplin, havde deres gang på slottet, ligesom Winston Churchill var gæst ved et af William Randolph Hearst’s mange middagsselskaber – de fleste med overnatning.

Dag 6 - The Madonna Inn Efter besøget på Hearst Castle kørte vi cirka 1 time til byen San Luis Obispo hvor vi blev indlogeret på Madonna Inn hotel. Hotellet er meget unikt, og har 110 værelser hvor hvert værelse er unikt indrettet i forskellige temaer. Til gengæld er der ingen numre på dørene. Hotellet er også kendt for deres berømte kager, og steaks, som vi fik serveret i anledning af Gosia fødselsdag. Hotellet er blevet skabt af Alex Madonna, en succesfuld byggemagnat og iværksætter (døde April 2004) og hans kone Phyllis. Hotellet åbnede den 24-12-1958, og der har oprindelig været kun 12 værelser. Efter et stort efterspørgsel er det blevet udvidet til 40 værelser, og kroen blev bygget til i 1960. I 1966 brændte Innens originale enheder ned til jorden i en dramatisk brand. Det blev genåbnet et år senere, og i slutningen af årtiet var alle værelser blevet genopbygget i den unikke og udsmykkede stil, de er kendt for i dag. I 1982 var Madonna Inn allerede kendt, og Alex Madonna blev citeret for at sige: "Enhver kan bygge et værelse og tusind som det. Det er mere økonomisk. De fleste steder forsøger at give dig så lidt som muligt. Jeg forsøger at give folk et anstændigt sted at bo hvor de modtager mere end de har ret til for hvad de betaler. Jeg vil have folk til at komme ind med et smil og forlade med et smil. Det er sjovt”. Et besøg kan varmt anbefales

Dag 7 - Seqouia National Park Sequoia National Park er arealmæssigt lidt større end Lolland og er en slags storebror til Kings Canyon nord for Sequoia. Det er de enorme kæmpetræer, sequoia’er, der er parkens store attraktion. Sequoia træerne er kendetegnet ved, at de får ekstremt tykke stammer, da stammerne bliver ved at udvide sig, så længe træet trives. De højeste sequoia træer i Sequoia National Park er godt 80 meter høje. Den mest berømte af kæmpetræerne er General Sherman, en gigantisk sequoia, der i massefylde er verdens største levende organisme. Gereral Sherman består af cirka 1.500 kubikmeter træ og vejer over 1.200 tons, og er dermed verdens største træ. General Sherman har en livvidde 31 meter ved roden, og stammen har en diameter på cirka 11 meter – eller hvad der svarer til bredden af tresporet motorvej. Og så rager Sherman cirka 84 meter i vejret – men bliver i øvrigt ikke højere, men kun tykkere med alderen. Den største gren i trækronen har en diameter på godt to meter! General Sherman er dermed hverken det højeste eller det ældste træ i verden – men det største! Det kan godt betale sig at kigge efter bjørne, da der er masser af bjørne i Sequoia, og ja vi har set en

Dag 8 - Yosemite National Park Californiens mest populære nationalpark er uden overdrivelse Yosemite National Park tre timers kørsel fra San Francisco. Mange amerikanere anser Yosemite National Park som den smukkeste af USA’s mange nationalparker – og med god grund! Her findes bla. kilometer høje klippebjerge, store flotte vandfald, flotte enge, spejlblanke bjergsøer og kæmpe Sequoia træer. Parken tiltrækker hvert år op mod fire millioner turister og selv om vi besøgte parken på en lørdag i slutningen af september, var det nærmest umuligt at finde en parkeringsplads til bilen. Vi brugte en times tid på ikke at kunne parkerer og først på vej ud lykkes det at stoppe og komme ud og nyde den storslåede natur. Kun en måneds tid før vi ankom til parken, var området udsat for store skovbrande som tog flere uger med hundrede vis af brandfolk at få slukket.

Dag 9 - Tiago Pass & Bodie Ghosttown Den højeste bjergvej i Californien rammer toppen i Tioga Pass i 3.031 meters højde i Yosemite Nationalparks granitlandskab. Tioga Road byder på spektakulære udsigter over Sierra Nevada-bjergene med sne på toppen og brusende vandfald, mens nåleskovens grønne nuancer, dybblå bjergsøer og blomstrende enge sætter kulør på det imponerende gråbrune klippelandskab. På vores vej over bjergkæden oplevede vi pludselig en bjørn der løb ud på vejen foran os, men den forsvandt hurtigt videre ind i skoven igen. Da vi kom over Sierre Nevanda bjergene gjorde vi stop ved en søen Mono Lake. Den blev skabt for minimum 760.000 år siden. Det er en sø midt i en ørken, og uden udløb i et hav. Netop fordi den ikke har noget udløb i et hav, har den en stor koncentration af salt, som gør at den er meget basisk. Der lever saltsøkrebs i søen, som medvirker til at søen har et usædvanligt økosystem for en ørken-saltsø. Trækfugle flokkes om søen og spiser af disse saltsøkrebs. Efter Mono Lake kørte vi langt ud midt i ingenting for at besøge spøgelsesbyen Bodie. For 150 år siden var Bodie en by fyldt med guldgravere, prostituerede, røvere og ikke mindst en meget travl bedemand. For byen, der i 1880 havde over 10.000 indbyggere var kendt for at være et nådesløst sted. Horehuse og spillebuler fyldte godt op i byen, hvor man hellere skød en gang for meget end en gang for lidt. Og det siges, at der ikke gik en dag uden et mord. Men da guldåren løb tør, blev den nordcaliforniske flække nærmest fra den ene dag til den anden blev tømt for mennesker. Og de lod de fleste af deres ejendele blive tilbage. Derfor står Bodie nu som en fascinerende spøgelsesby med saloon, butikker, kirke, skole og hvad der ellers hørte sig til i det vilde vest i slutningen af 1800-tallet.

Dag 10 - Napa Valley I Napa Valley ligger der mere end 200 vingårde spredt mellem vinmarkerne i det bakkede terræn. Mange af vingårdene har guidede ture og selvfølgelig vinsmagning, dog mod betaling. Hvis man går virkelig vil nyde området, kan man booke en tur med det berømte Napa Valley Wine Train og få sig en helt særlig, næsten royal oplevelse, og undervejs serveres en forrygende 3-retters menu, mens man nyder udsigten over de snorlige vinmarker. Vi kørte gennem dalen fra Napa i syd mod nord og stoppede bl.a. ved vinslottet Castello di Amorosa der ligger på en grøn bakkeside i den nordlige del af Napa Valley, og den excentriske ejer, der er fjerdegenerations vindyrker i dalen, har ikke sparet på noget. Her er fem vagttårne, voldgrav, hængebro og importerede, 500 kilo tunge italienske døre i bastante bygninger med otte etager, hvor af de fire ligger under jorden. Her er intet mindre end 107 værelser – 95 af dem bruges i vinproduktionen. Her er store haller med italienske freskoer, vinkældre med krumme lofter og endda et torturkammer. Her er »hemmelige«, underjordiske gange, stalde og en kirke. Turen gik herefter videre til Francis Ford Coppola Winery. Filminstruktøren Francis Ford Coppola, der er mest kendt for Godfather filmene, købte i 1995 Rosso & Bianco winery, hvor han i dag laver californiske vine af meget høj kvalitet. Directors Cut serien byder mange fantastiske oplevelser, vi købte en hvid Chardonnay, og en fantastisk god rød Pinot noir som vi smagte på da vi nåede frem til hotellet ved Stillehavet.

Dag 11 - Point Arena Vores sidste hotel på ture hedder Wharf Master’s Inn, et flot hotel med vidunderlig udsigt over Stillehavet. Vi boede et par dage i en dejlig suite med stor terrasse hvor vi sad og nød udsigten. Den første dag var vi uden strøm på grund af en planlagt ombygning, og det betød, at restauranterne i området holdt lukket den dag. Den nærmeste by, Point Arena, viste sig at være en mindre hippie-by uden de store spisemuligheder, så vi blev guidet langt ud på landet hvor der pludselig lå et stort kasino og her kunne vi få noget at spise. Bonus info: Efter sigende er Point Arenas fyrtårn det sted i USA der ligge tættest på Hawaii.

Dag 12 - Highway 1 Den sidste dag på ture kørte vi de sidste ca. 250 km. tilbage til San Francisco hvorfra vi skulle flyve hjem ud på aftenen. Turen gik ad snoede veje på Highway One og bød endnu en gang på fantastiske naturoplevelser og små hyggelige byer langs havet. Vi gjorde stop i byen Point Reyes Station hvor vi spiste frokost på restaurant Osteria Stellina, og lagde naturligvis mærke til, at en af gæsterne ved bordet ved siden af os var ingen ringere end musikeren Carlos Santana der også spiste frokost sammen med en ven. Bonus info: Byen Point Reys Station blev i øvrigt brugt i John Carpenters film fra 1980 ”The Fog” I filmen kan man på et tidspunkt se Jamie Lee Curtis lige ud for ”vores” restaurant. Tak for en vidunderlig ferie, Californien. Vi kommer snart tilbage